Trends inden for trivsel på arbejdspladsen: fem kulturskift, der ændrer, hvordan programmer fungerer

Trendartikler om trivsel på arbejdspladsen har et troværdighedsproblem, og branchen har gjort sig fortjent til det. Hver sæson bringer nye forudsigelser pyntet med præcist klingende procenter, hvoraf mange kan spores tilbage til en leverandørundersøgelse, der er designet til at sælge netop det, der forudsiges. Så lad os være tydelige om, hvad denne artikel er: ikke en prognose bygget på opdigtede statistikker, men en beskrivelse af den retning, vi kan se fra vores plads – i de samtaler, HR-ledere har, de spørgsmål, købere stiller, og den måde, programmer på vores egen platform designes anderledes på end for to år siden.

Fem trends inden for trivsel på arbejdspladsen skiller sig ud. Ingen af dem er en ny dims eller en ny aktivitet. Alle handler om ændringer i, hvordan organisationer tænker på trivsel: mere stille, strukturelle og efter vores mening langt mere betydningsfulde end den restitutionsteknologi, der bliver promoveret i dette kvartal. Hvis du står for et program, følger der med hver af dem noget, du kan gøre anderledes i løbet af de næste par måneder.

1. Fra frynsegoder til rytmer

Det første skift er den langsomme nedgang for det enkeltstående trivselsarrangement. I årevis var standarden episodisk: en skridtudfordring i januar, et webinar i måneden for mental sundhed, en frugtkurv, færdig. Hvert arrangement gav en lille aktivitetstop, et billede til intranettet og derefter en flad linje indtil næste lejlighed.

Det, der driver forandringen, er ophobet skuffelse. HR-ledere har afholdt nok enkeltstående arrangementer til at se mønsteret i deres egne data: top, aftagen, stilhed. Adfærdsændring overlever ikke på lejlighedsvis stimulering, og alle, der har prøvet at komme i form på en enkelt bølge af nytårsbegejstring, ved det fra deres eget liv.

I praksis ligner skiftet en kalender i stedet for en plakat: en stabil kadence af udfordringer gennem året, hvor den ene glider over i den næste, med temaer, der passer til årstiderne. Bevægelsesfremstød, når vejret hjælper, søvn og restitution, når mørket kommer, noget let og socialt ind imellem. Vaner hæfter sig til ting, der gentager sig, og en rytme giver dem noget at hæfte sig til. Vores egen undersøgelse blandt arrangører af trivselsinitiativer peger i samme retning: 70 % af organisationerne foretrækker at afholde udfordringer hver måned.

Det konkrete greb: før du lancerer noget, så skitsér de næste seks måneder som en række i stedet for at vælge et enkelt arrangement. Selv en grov rytme (én bærende udfordring hver fjerde til sjette uge, skiftevis med fysiske og ikke-fysiske temaer) slår et mere spektakulært enkeltstående arrangement, fordi den anden udfordring arver det publikum, den første byggede op. Vores trivselskalender for medarbejdere giver dig et udgangspunkt måned for måned.

2. Restitution bliver en målestok

Det andet skift er, at hvile kommer ind i programmer, der tidligere kun målte indsats. Trivsel på arbejdspladsen voksede op som en bevægelsesdisciplin (skridt, træning, kilometer), og længe var det underforståede budskab, at mere output er lig med mere trivsel. Det budskab er stille og roligt ved at blive pensioneret.

Drivkraften er det opgør med udbrændthed, som de fleste brancher har været igennem i en eller anden form. Organisationer, der har set dygtige mennesker køre sig selv i sænk, har lært, at præstation kommer fra cyklussen af indsats og restitution, ikke fra indsats alene, og at et program, der kun fejrer indsats, forstærker den kultur, det hævder at modvirke. Restitutionens sprog, der længe har været etableret i elitesport, er rykket ind i det almindelige arbejdsliv.

I praksis betyder det søvnudfordringer side om side med skridtudfordringer og med samme seriøsitet, mindfulnessminutter, der tælles med samme legitimitet som træningsminutter, og en efterårskalender, der følger en bevægelsestung september op med en restitutionsfokuseret oktober. Den rækkefølge fortæller strukturelt medarbejderne, at begge halvdele af cyklussen tæller.

Det konkrete greb: tilføj én restitutionsudfordring til din kalender, og giv den samme markedsføringsvægt som en skridtkonkurrence. En søvnudfordring i oktober eller november, når mørket får emnet til at lande naturligt, er det oplagte valg (her kan du læse, hvordan du afholder en, folk har tillid til). Se så, hvem der deltager. Mange programmer oplever, at den når folk, som deres bevægelsesudfordringer aldrig nåede.

3. Det stille deltagelsesspor

Det tredje skift er længe ventet: programmer bygger måder at deltage på med lav synlighed efter år med antagelsen om, at offentlig konkurrence virker for alle.

Det klassiske format er en offentlig rangliste, og for en del af enhver arbejdsstyrke er den præcis rigtig: energigivende, social, en smule vanedannende. Men programansvarlige, der kigger nærmere, finder igen og igen det samme: en konkurrencepræget kerne, der deltager i alt, og et mere stille flertal, der deltog én gang, så deres navn nær bunden af en tabel og aldrig kom tilbage. For dem er ranglisten ikke en motivation; den er en lille, tilbagevendende pinlighed, og de reagerer ved at melde fra. Presset for inklusion er ikke blødsødenhed. Det er regnestykke: et program, der kun virker for de mest konkurrenceprægede, fejler i sin egentlige opgave, som er hele populationens sundhed.

I praksis betyder det stille spor valgmuligheder frem for én enkelt arena. Personlige daglige mål, hvor succes måles mod dig selv frem for en kollega med en maratonvane. Holdformater med pointgivning efter gennemsnit, hvor ingens individuelle tal er historien. Fælles mål, som alle fylder op sammen. Private udfordringer for små grupper, der hellere vil gøre det blandt venner. Det konkurrenceprægede spor forsvinder ikke; det holder bare op med at være den eneste vej ind. (For de tilfælde, hvor konkurrence hjælper, se hvorfor venskabelig konkurrence virker.)

Det konkrete greb: afhold din næste udfordring i to tilstande: den sædvanlige rangliste for dem, der trives med den, og ved siden af en fælles version eller en version med holdgennemsnit, hvor ingen individuel placering er overskriften. Sammenlign derefter den samlede deltagelse med din seneste udfordring med kun rangliste. Sammenligningen fører som regel argumentet for dig.

4. Smitteeffekt til familie og fritid

Det fjerde skift sker i kanten af programmet, hvor vaner, der er opbygget på arbejdet, smitter af på livet uden for det, og organisationer begynder at behandle det som en fordel frem for en afrundingsfejl.

En del af drivkraften er hybridarbejde, der har udvisket grænsen mellem arbejde og hjem for millioner af mennesker; et program, der kun adresserer arbejdshalvdelen af et sammenflettet liv, føles mere og mere kunstigt. En anden del er vanernes helt almindelige logik. En, der opbygger en gårutine gennem en udfordring på arbejdet, går ikke kun på arbejdsgiverens vegne. De trækker partneren med på aftenturen, og vanen bliver husstandens ejendom frem for et frynsegode fra arbejdspladsen.

I praksis ser det ud som udfordringer, der er designet til at tage med hjem: tid udendørs, skærmfrie måltider, taknemmelighedsdagbog, aktiviteter, hvor deltagelse naturligt involverer dem, man bor med. Indsigten bagved er enkel: en medarbejder, hvis hjemmeliv er sundere, møder sundere op på arbejdet, så smitteeffekten var aldrig rigtig uden for programmets interesse.

Det konkrete greb: vælg én udfordring med et tema, som familier kan dele fra starten (tid udendørs og skærmfrie måltider passer til årstiden), og skriv i din lanceringsbesked, at den er tænkt til at blive gjort sammen med dem derhjemme. Det koster intet og gør programmet fra et krav til folks tid til noget, der rækker ud over kontoret. En version til husstanden finder du i vores guide til fitnessudfordringen for familier.

5. Beviser frem for løfter

Det femte skift er det, leverandører bryder sig mindst om, hvilket er et godt tegn på, at det er virkeligt: købere er holdt op med at acceptere branchens traditionelle salgsmatematik.

I årevis blev trivsel solgt på spektakulære afkast. Det mest citerede tal, fra en gennemgang fra 2010, der antydede, at medicinske udgifter falder med omkring 3,27 dollars for hver investeret dollar, byggede i vid udstrækning på ikke-randomiserede studier. Da forskere testede et program på en arbejdsplads i et randomiseret forsøg, rapporterede medarbejderne sundere adfærd, men efter 18 måneder var der ingen signifikante forskelle i kliniske markører, fravær eller arbejdspræstation. Strammere budgetter og mere analytisk kyndige HR-teams har gjort resten: økonomiafdelinger spørger nu, hvor tallet kommer fra.

I praksis har spørgsmålene ændret sig. Ikke "hvad er ROI-multiplen", men "hvor stor en andel af medarbejderne deltog faktisk sidste måned", "hvor mange kom tilbage til den næste udfordring" og "vis mig engagementskurven, inklusive dykket efter lanceringen". Programansvarlige rapporterer til gengæld beskedne, forsvarlige ting (deltagelse, stabilitet, feedback) i stedet for at påstå, at en skridtudfordring flyttede sundhedsudgifterne. Den tilbageholdenhed styrker feltet: et beskedent tal, som en økonomidirektør tror på, er mere værd end et spektakulært, som ingen tror på.

Det konkrete greb: før dit næste program lanceres, så beslut, hvad du vil rapportere, når det slutter, og forpligt dig til at rapportere det, uanset om det tegner et flatterende billede eller ej: reel deltagelse, reel gennemførelse, reelle genkomstrater på tværs af udfordringer. Hvis du ikke kan få de tal rent i dag, er det bedre at vide det nu end ved budgetforhandlingerne. Vores liste over typiske problemer i trivselsprogrammer dækker det, der som regel står i vejen.

Den røde tråd gennem alle fem

Set samlet er de fem skift ét skift set fra fem vinkler: trivsel på arbejdspladsen er ved at blive voksen. Rytmer i stedet for stunts, restitution side om side med indsats, døre for det stille flertal, programmer, der anerkender, at folk har et hjem, og påstande, en økonomidirektør kan kontrollere. Hver af dem er et skridt væk fra trivsel som teater og hen imod trivsel som infrastruktur: mindre fotogent, sværere at lancere med et brag og langt mere tilbøjeligt til stadig at virke i februar.

Hvor YuMuuv passer ind

Disse skift er den retning, YuMuuv er bygget til. Du kan planlægge en kalender af udfordringer i stedet for enkeltstående arrangementer og køre Sleep (søvn) og Mindfulness side om side med bevægelsesformaterne (se den fulde aktivitetsliste). Til det stille spor findes daglige mål, fælles mål og holdranglister, der kan bruge gennemsnit i stedet for summer. Til smitteeffekten til familien findes manuelle udfordringer som Outdoor time (tid udendørs) og Screen-free meals (skærmfrie måltider) samt private udfordringer, som op til 10 personer kan deltage i, også folk uden for virksomheden. Intet af det bestemmer din strategi for dig, men hvis denne retning matcher, hvor du vil have dit program hen, bør værktøjerne ikke være det, der står i vejen.

Planlægger du næste sæson? Book en YuMuuv-demo, så hjælper vi dig med at kortlægge en rytme af udfordringer for de næste seks måneder.