Udfordringseffekten: Derfor skaber venskabelig konkurrence reel forandring

Det starter med en besked: "Holdudfordringen starter på mandag. Skridt, bevægelse og håneret. Ingen undskyldninger." Onsdag summer chatten af liv. Folk sammenligner ruter, deler playlister og beskylder for sjov kollegerne for at lufte hunden to gange bare for pointenes skyld. Fredag behøver HR ikke sende påmindelser, for folk minder hinanden om det. Det er udfordringseffekten: Et lille fælles mål skaber reel forandring i fællesskab. Her ser vi på psykologien bag, hvorfor venskabelig konkurrence styrker medarbejdernes trivsel, og hvordan du tilrettelægger udfordringer, der holder konkurrencen venskabelig.

Hvad sker der, når vi konkurrerer lidt?

Psykologer har undersøgt det i mere end et århundrede. I 1898 bemærkede Norman Triplett, at cyklister kørte hurtigere sammen med andre end alene, og i 1960'erne viste Robert Zajonc, at andres tilstedeværelse typisk forbedrer præstationen i enkle, velkendte opgaver. At gå er omtrent så enkelt og velkendt, som det kan blive.

Når folk ser deres indsats afspejlet på en rangliste, i en statuslinje eller i en holdkammerats opmuntring, føles den ikke længere usynlig. Over tid kan en synlig indsats forme vores identitet: Vi går ikke bare mere, men begynder at se os selv som nogen, der bevæger sig.

Nyere forsøg understøtter dette. I det randomiserede STEP UP-forsøg fra University of Pennsylvania øgede spilelementer og sociale incitamenter aktiviteten, når de blev kombineret med skridttælling. Konkurrencegruppen gik omkring 920 flere skridt om dagen end kontrolgruppen under forløbet (Patel m.fl., JAMA Internal Medicine, 2019).

Synlige fremskridt giver lyst til at fortsætte

Udfordringer fungerer bedst, når fremskridtene kommer ofte og er synlige. Lange, uklare initiativer løber ud i sandet, fordi de mangler rytme. Korte udfordringer med ugentlige milepæle får derimod succesen til at føles tæt på. Det handler ikke om at få folk til at anstrenge sig mere, men om at få succesen til at føles mere opnåelig. Læs om hjernens mekanismer bag belønning og motivation i dopamineffekten, og om fordelene ved korte forløb i derfor virker korte udfordringer.

Konkurrence eller fællesskab?

Trivselsindsatser på arbejdspladsen overvurderer ofte, hvor meget det betyder for folk at vinde. De fleste medarbejdere vil ikke slå deres kolleger. De vil være en del af noget, der bevæger sig. Derfor er holdmål og fælles mål så effektive: "Jeg slog dig" bliver til "vi gjorde det sammen".

Konkrete eksempler fra YuMuuvs kunder:

• Windrose lod kun holdresultater tælle i sin sommerskridtudfordring, med blandede hold på tværs af afdelinger, og gik sammen fra Berlin til Tokyo (læs kundehistorien).
• DHR Global bruger tilfældigt sammensatte hold fra hele verden og et fælles skridtmål til at knytte medarbejdere sammen på tværs af mere end 50 kontorer (læs kundehistorien).
• Richcroft gjorde venskabelig konkurrence til en bevægelse på tværs af sine nonprofitteams (læs kundehistorien).

Styrken ved at have lidt på spil

Udfordringer med meget på spil, dyre præmier og intensiv registrering kan give bagslag. Pres får folk til at rette ind på kort sigt og trække sig på lang sigt, og det øger fristelsen til at fifle med tallene. Psykologer kalder en del af dette for overjustifikationseffekten: Når en ydre belønning overskygger aktiviteten, kan den indre motivation svækkes.

Udfordringer med lidt på spil og masser af social energi har ofte en mere varig effekt. Anerkendelse, en holdrangliste eller en opsamling med "se, hvad vi opnåede" gør ofte mere end en stor pengepræmie. Hvis du tilbyder præmier, så fordel dem bredt. Se belønninger i trivselsudfordringer og sådan skaber du en kultur, hvor ingen snyder.

Fælles bevægelse styrker relationerne

Alle organisationer har usynlige mure mellem afdelinger, roller og niveauer. Fælles bevægelse bryder dem stille og roligt ned. Når økonomidirektøren og en kundeservicemedarbejder sammenligner weekendens gåture i udfordringens chat, er det kulturarbejde forklædt som motion.

Der er også forskning bag dette. I forsøg ved Stanford samarbejdede personer, der gik i takt eller bevægede sig synkront med andre, bedre bagefter end dem, der ikke gjorde (Wiltermuth og Heath, Psychological Science, 2009). En fælles rytme skaber en følelse af at være på samme hold. En naturlig sidegevinst: flere gåmøder.

Opskriften på en god udfordring

Læs om, hvordan du omsætter disse ingredienser til opdateringer, folk følger med i, i historiefortælling i trivselsudfordringer.

Hold konkurrencen venskabelig

• Brug holdgennemsnit, når holdene har forskellig størrelse, så små hold ikke stilles dårligere.
• Sæt en daglig grænse pr. bruger, så én maratondag ikke afgør resultatet.
• Tilbyd muligheder uden konkurrence: Fælles mål og daglige mål lader folk deltage uden en rangliste. Se udfordringer for medarbejdere, der ikke motiveres af konkurrence.
• Hæng aldrig dem i bunden af ranglisten ud. Fejr i stedet indsats og forbedring.

Når udfordringer mislykkes – og hvad vi lærer

Nogle udfordringer falder til jorden, fordi målet er uklart. Andre fordi de føles obligatoriske. Læringen er som regel den samme: Trivselsindsatser virker, når de er frivillige, synlige og fælles. De hold, der kommer bedst videre, tager en kort evaluering, hvor de spørger deltagerne, hvad der føltes godt, ikke kun hvad der virkede, og bruger svarene til at gøre den næste udfordring bedre.

Det vigtigste at tage med

Venskabelig konkurrence handler ikke om at overgå kollegerne. Det handler om at minde folk om, at forandring føles bedre, når den sker i fællesskab. Reelle fremskridt er ikke et kapløb, men en rytme, og når hold bevæger sig i takt, rykker organisationer fremad. Klar til at starte din egen udfordring? Book en demo af YuMuuv.