Effekten af en ny start: Derfor er efteråret den bedste årstid til at skabe vaner
Hver september vender teams tilbage fra sommerferien, kalenderne bliver mere fyldte, og mange mærker en stille trang til at "komme ind i en rytme igen". Den trang er ikke indbildt. Adfærdsforskere kalder det effekten af en ny start: Efter tidsmæssige milepæle som en ny måned, et nyt skoleår eller et nyt kvartal er folk mere motiverede for at sætte sig nye mål. Efteråret er den tydeligste nye begyndelse i arbejdsåret. Denne artikel forklarer videnskaben bag vanedannelse, og hvordan HR kan bruge den til at gøre sunde vaner lettere at komme i gang med i september og lettere at fastholde gennem 4. kvartal.
Table of Contents
Hvad er effekten af en ny start?
I et velkendt studie fandt forskere frem til, at folk oftere søgte efter "slankekur", gik i fitnesscenter og forpligtede sig til mål i starten af en ny uge, måned eller et nyt år samt efter fødselsdage og højtider (Dai, Milkman og Riis, 2014). Forklaringen er, at milepæle får fortiden til at føles som et afsluttet kapitel, så vi ser vores fremtidige jeg som en ny begyndelse frem for en fortsættelse af tidligere nederlag.
Efteråret fungerer særligt godt af tre grunde:
- Et fælles signal om en ny start. Alle forbinder september med et nyt kapitel, så du behøver ikke at skabe et selv.
- Mere stabile kalendere. Sommerens uregelmæssige planer afløses af forudsigelige uger, og det er netop dét, vaner har brug for at knytte sig til.
- Større behov for energi. Med 4. kvartal forude og kortere dage på vej giver små vaner med dagslys, bevægelse og pauser større udbytte end på noget andet tidspunkt af året.
Seks forskningsbaserede principper for vanedannelse
| Princip | Hvad forskningen viser | Sådan bruger du det på arbejdet |
|---|---|---|
| Nye begyndelser | Motivationen stiger efter tidsmæssige milepæle | Sæt vaneændringer i gang i den første uge af september, ikke midt på måneden |
| Signaler og stabile rammer | Når en adfærd gentages i samme situation, bliver den med tiden automatisk (Gardner, Lally og Wardle, 2012) | Knyt vaner til eksisterende tidspunkter: når du logger ind, frokosten, dagens sidste møde |
| Vaner tager tid | I et studie fra hverdagen var mediantiden, før en vane blev automatisk, 66 dage med et spænd fra 18 til 254 dage (Lally m.fl., 2010) | Planlæg et forløb på to til tre måneder, og fejr regelmæssighed, ikke perfektion |
| Hvis-så-planer | Konkrete planer som "når X sker, vil jeg gøre Y" øger markant sandsynligheden for at følge planen (Gollwitzer og Sheeran, 2006) | Giv medarbejderne hvis-så-skabeloner, som de selv kan udfylde |
| Brud på vaner | Folk er mere åbne for forandring, når deres rutiner bliver brudt (Verplanken og Roy, 2016) | Brug skiftet i rutiner efter sommeren til at indføre nye standarder |
| Kombinér lyst og pligt | I et feltforsøg førte kombinationen af noget, man "har lyst til", og noget, man "bør gøre", til flere besøg i fitnesscenteret (Milkman, Minson og Volpp, 2014) | Foreslå "lyt kun til din yndlingspodcast, mens du går" |
En myte, vi godt kan lægge væk: Der er ingen dokumentation for, at det tager 21 dage at danne en vane. Forvent snarere to måneder, og forvent at springe dage over. At springe en enkelt dag over indimellem afsporede ikke vanedannelsen i Lallys studie.
HR's greb til at skabe vaner
Du behøver ikke et stort program. Du har brug for standarder, der gør det sunde valg til det nemme valg.
1. Signaler: skab ankre for "hvornår og hvor"
- Når du har logget ind: Brug 60 sekunder på at rette kropsholdningen.
- Ved frokosttid: 10 minutter i dagslys udendørs. Se jagten på lyset.
- Efter det sidste møde: Skriv morgendagens tre vigtigste opgaver ned som signal om at afslutte arbejdsdagen.
- Byg nye vaner oven på eksisterende; se vanestabling til trivsel på arbejdspladsen.
2. Friktion: fjern små barrierer
- Gør 25 og 50 minutter til standardlængden for møder, så pauser opstår automatisk.
- Lad trivselsaktiviteter fungere uden enheder: Intet aktivitetsur er påkrævet, og manuel registrering er helt fint.
- Tilbyd pladser ved vinduet eller "lyse zoner", hvor man kan læse morgenens mails.
Se 10 HR-tiltag til en september med mere energi for en fuld liste over praktiske ændringer i kalenderen og møderne.
3. Feedback: vis fremskridt enkelt
- Følg regelmæssigheden ("4 aktive dage i denne uge") frem for samlede resultater.
- Del én ugentlig slide for teamet: antal brugte fokusblokke, gennemsnitlig mødelængde og ét citat fra en medarbejder. Der er ikke brug for personlige sundhedsdata.
4. Identitet og fortælling: giv kapitlet et navn
- Præsenter september som "Sæsonen for en ny start": "Vi er et team, der værdsætter et holdbart tempo."
- Del kollegernes små sejre for at gøre den nye norm synlig.
Efterårets vaneplan for 30/60/90 dage
| Fase | Fokus | Tiltag |
|---|---|---|
| Dag 1 til 30 (september) | Indfør signaler, og mindsk friktion | Nye mødestandarder, to daglige fokusblokke, tre hvis-så-skabeloner (morgenlys, kort bevægelsespause, afslutning af arbejdsdagen), et ugentligt energitjek |
| Dag 31 til 60 (oktober) | Stabilisér og styrk identiteten | Del tre medarbejderhistorier om små sejre, tilbyd en menu af kombinationer af lyst og pligt, og fasthold ugerytmen, når dagene bliver kortere |
| Dag 61 til 90 (november) | Automatisér og beskyt | Indbyg luft mellem faste møder, gør ét ugentligt gåmøde til en norm, og rapportér nøgletal for vaner til ledelsen |
Dag 90 ligger tæt på forskningens median på 66 dage og er derfor et fornuftigt tidspunkt at se på, hvad der har bidt sig fast. Læs sådan holder du gang i dit trivselsprogram gennem 4. kvartal for at bevare fremdriften resten af året.
Typiske faldgruber
| Faldgrube | Hvorfor det sker | Hurtig løsning |
|---|---|---|
| Kæmpestore mål | Begejstring over en ny start uden en plan | Små daglige handlinger knyttet til et bestemt tidspunkt og sted |
| Myten om de 21 dage | En misforståelse af forskningen i vaner | Forklar, at vaner tager omkring to måneder, og at det er normalt at springe dage over |
| Møder uden pauser imellem | Friktion vinder over gode intentioner | Fasthold 25/50-standarden, og følg op på pauserne |
| Samme råd til alle | Forskellige roller og rammer | Tilbyd valgmuligheder: lys, bevægelse, mikropauser, afslutning af arbejdsdagen |
Miniguide til medarbejdere (kopiér og indsæt)
Efterårets nye start: Sådan får du én lille vane til at holde
- Vælg én vane. Dagslys om morgenen, en gåtur på 10 minutter, en strækpause eller en rutine til at afslutte arbejdsdagen.
- Skriv en hvis-så-plan. "Hvis klokken er 10.30, går jeg en tur på 5 minutter."
- Knyt den til noget, du allerede gør. Efter kaffen, efter frokosten, efter dit sidste møde.
- Kombinér den med noget, du nyder. Lyt kun til din yndlingspodcast, mens du går.
- Tæl dage, ikke perfektion. Vaner tager omkring to måneder. Det er okay at springe en dag over; to dage i træk er signalet til at komme i gang igen.
Sådan passer YuMuuv ind
Du behøver ikke en konkurrence for at skabe vaner. En YuMuuv-udfordring med et dagligt mål, hvor pointene afhænger af antallet af dage, målet nås, belønner det at være med de fleste dage frem for store samlede resultater. Det passer til den måde, vaner faktisk dannes på. Aktiviteter med manuel registrering dækker netop de små rutiner ovenfor, herunder tid i naturligt lys, tid udendørs, dyb vejrtrækning, tid uden telefon og motionsminutter; se den fulde liste over YuMuuv-udfordringer. Hold det frivilligt og uden pres, og læs psykologien bag ubrudte aktivitetsrækker for at se, hvordan du kan bruge dem uden at skabe pres.
Til sidst
Efteråret er et naturligt laboratorium for vanedannelse. Brug energien fra den nye start, kombinér den med stabile signaler og få barrierer, og værn om restitutionen med lys og mikropauser. Gør det i starten af september, og til november har du noget bedre end et program: en kultur med små, holdbare vaner. Vil du have en enkel måde at understøtte det på? Book en demo af YuMuuv.
Kilder
- Dai, Milkman og Riis (2014). Effekten af en ny start: Tidsmæssige milepæle motiverer målrettet adfærd. Management Science.
- Lally m.fl. (2010). Hvordan dannes vaner: Modellering af vanedannelse i hverdagen. European Journal of Social Psychology.
- Gardner, Lally og Wardle (2012). Gør sundhed til en vane: Psykologien bag vanedannelse og almen praksis. British Journal of General Practice.
- Gollwitzer og Sheeran (2006). Implementeringsintentioner og målopnåelse: En metaanalyse af effekter og processer. Advances in Experimental Social Psychology.
- Verplanken og Roy (2016). Indsatser, der styrker handlekraften og fremmer bæredygtige livsstile: Afprøvning af hypotesen om vanebrud i et feltforsøg. Journal of Environmental Psychology.
- Milkman, Minson og Volpp (2014). At holde Hunger Games som gidsel i fitnesscenteret: En evaluering af kombinationen af lyst og pligt. Management Science.
